PROJEKTBASERET UNDERVISNING

PROJEKTORIENTERET &
FORSKNINGSBASERET LÆRING

Når vi lærer børn at arbejde forskningsbaseret og projektorienteret, giver vi dem en fælles ramme – en gennemgående metode, som de kan tage med sig fra projekt til projekt.

Projekternes størrelse og varighed varierer, men vi tager os god tid til at fordybe os i hvert enkelt projekt, så vi kommer godt omkring alle faser.

Vi sørger for at dokumentere vores proces hver eneste dag i en portefølje som følger os gennem vores skoletid.

Vores metode består af 5 faser:

1. Launch

Her skal børnene fanges! Et godt startspørgsmål eller en undren kan sætte gang i projektet. Det kunne være et mysterium, et problem fra hverdagen eller en fantastisk historie.

Jo mere konkret og sanseligt, desto bedre.

Eksempler:

”Hvorfor ser vores skygger anderledes ud om morgenen end om aftenen?”

"Kan vi bygge noget, der får en bold til at rulle i 30 sekunder uden at stoppe?"

"Hvordan kan vi lave en skolegård, hvor alle har det sjovt?"

"Hvis vi var vikinger, hvad ville vi så spise og lave i løbet af en dag?"

En kort undersøgelsesfase kan følge, hvor eleverne finder ud af, hvad de allerede ved, og hvad de er nysgerrige efter at lære mere om.

​2. Planlægning 

Her rammesætter den voksne processen og sikrer, at projektet har læringsmål. Samtidig skal børnene være med til at præge retningen. De kan fx arbejde med:

• Dansk (skrive, fortælle, argumentere)

• Matematik (måle, beregne, lave diagrammer)

• Natur/teknologi (undersøge, eksperimentere)

• Billedkunst/håndværk & design (modellere, bygge, designe)

• Historie/religion (besøge historiske steder, museer, eller kirker)

Eleverne beslutter, hvordan de vil arbejde med emnet. Vil de lave en model, en plakat, et teaterstykke, en film eller noget helt andet? De skal også planlægge, hvilke færdigheder de får brug for, og hvordan de vil skaffe ny viden.

3. Skabelse & feedback

I denne fase eksperimenterer, bygger, skriver, undersøger og afprøver eleverne deres idéer.

Fokus er på, at deres første forsøg ikke er det endelige resultat – alt kan forbedres!

En vigtig del af denne fase er feedback. Her lærer børnene at give konstruktiv respons og tage imod den:

• "Hvad fungerer godt?"

• "Hvad kan vi gøre bedre?"

• "Hvordan kan vi teste, om det virker?"

4. Præsentation

Eleverne præsenterer deres resultater. Det kan være for klassen, forældre, andre elever eller en "ekspert" udefra. Præsentationen giver dem en oplevelse af, at deres arbejde betyder noget, og kan blandt andet bestå af en udstilling med modeller og forklaringer, en mundtlig fremlæggelse, en film eller podcast, en dramatisering eller et forsøg, de viser frem.

5. Refleksion – Hvad lærte vi?

Den sidste fase handler om at samle op. Hvad gik godt? Hvad var svært? Hvad vil vi gøre anderledes næste gang? Hvornår har vi følt at vi har lært noget og hvad har læringen egentlig bestået af?